JEG TALER IKKE TIL DIG - DU TALER IKKE TIL MIG

10.4.06

Dag 3 – Jagthytten


Sternberg skriver: Vi bydes til aftensmad med jægerfamilien og nogle af deres venner - et ægtepar, der deler interessen for jagt. Maden er en ret bestående af fasan, vagtel og blishøns i blendet grøntsagssovs. Som tilbehør kartofler og hjemmebagt brød. Dertil drikker vi kildevand og god rødvin.

Under måltidet taler vi om det ene og det andet. Da måltid og samtaler er overstået, slenter vi ned til jagthytten. Udenfor har et lokalt spejderkorps fået lov til at bygge et trætårn. Frank klatrer der op, og jeg er lige ved at gå med, men Frank kender min højdeskræk, og siger, at det er værre at komme ned end at komme op – jeg bliver på jorden.

Der tændes stearinlys, og nede fra et af kildevældene fyldes nogle kopper op med frisk vand – vi gæster smager lystigt på det kolde vand – som smager af vand – mens – familien og deres venner mest drikker dåsesodavand og øl.

Jeg formulerer den første opgave – vi skal skrive en tekst, med udgangspunkt i ordet, jagt. Vi læser resultatet op for hinanden. Derefter skal vi skrive en tekst på baggrund af det, som en af de andre har skrevet – hende, der får min tekst siger fra – den siger hende ikke noget – den er for abstrakt. Jeg ved ikke, hvad jeg selv skal synes om den:

Sternberg: Jagt

Det kilder i mit fyrstelige tårn,
når jeg spejder fra toppen
Mine briller dugger,
og mit skæg går i stand
Det er tredje døgn nu
”Blå himmel gi'r perfekt udsyn”,
skriger jeg,
med en smag i munden af mint
Bare rolig, min due,
jeg skyder kun, når du bevæger dig
Kildevand fra mine kildevæld,
er blødt, og gør mig ditto
Afsted, fennikel, afsted timian
Alt smelter sammen med osten i ovnen
Den er varm nok nu
Se!

De fleste andre tekster er anderledes selvbiografisk konkrete:

Poul:

I disse dage går mange tanker gennem mit hoved, idet det nu er ved at være tiden, hvor de første informationer og nyheder vedrørende de efterladte trofæer, skal begynde at tilflyde mig via en E-mail fra Kaj, vores dejlige vært fra Sydafrika
Samtidig med at disse tanker gennemløber ens hoved, er det også dejligt at kunne huske tilbage på den fredag i september, hvor Diana stod en bi.

Den fredag blev en af mine bedste jagtdage. Den startede tidligt om morgenen, hvor vi efter indtagelse af morgenmaden ventede på Peter, vores professionelle jæger, og hans hjælper, Collin. Det var planen, at vi skulle jage Blesbuk, men i det vi gik ud af døren, sagde Lars: hvis du får muligheden for en Oryx, så skyd den, for sådan en, har jeg på sedlen, men min blue wilder head tog for meget tid, så får du muligheden så skyd en Oryx.

På turen rundt i terrænet spallede vi en meget lille flok bleesbucks, men kunne ikke komme på skudhold, enten var vinden forkert, eller også stod der træer mellem dem og mig.
Pludselig opdager Collin at inde imellem nogle træer, står der 3 flotte Oryx.
Han giver signal, og vi begynder en kort, anstrengende purch. Jeg kom på skudhold, og lod skuddet gå. Sigtet var placeret lidt højt på ryggen lige bag bakken. Skuddet gik, men væk var dyrene. På skudstedet fandt vi en meget stor sweisplamage. Dette var gode tegn. Dyret var ramt, nu skulle det findes.
Der var rimelig meget sweis, men da Collin fortalte mig, at netop en Oryx var meget sejlivet, og at jeg skulle regne med, at der skulle en 6-8 velplacerede skud til for at få dyret til at lægge sig, studsede jeg lidt, men vi måtte videre.
Det lykkedes os sidst på aftenen at finde dyret, og efter 3 gode skud, var Oryx klar til hjemtransport.
Godt hjemme viste opmålingen, at det blev et meget flot trofæ 96,5 cm.

Jeg får folk til at lægge en genstand hver for enden af bordet: Jeg lægger min Lap Top, Frank lægger et sæt hovedtelefoner. De øvrige lægger henholdsvis en el-guitar (med indlagt spejl), en hjemmelavet kogebog (Mors ganeguf), nogle skruer, bikervest med diverse emblemer, et P-kort, en mus til en PC, et håndpustet glas med påmalede blomster.

Jeg fordeler genstandene. Nu skal alle skrive en tekst, med udgangspunkt i genstanden – derefter gives teksten videre til en anden. Frank beder folk om at skrive en anden type tekst end før – hvis man skrev prosa før, skal man nu skrive lyrik – hvad er prosa?, spørges der. Vi forklarer, så godt vi kan. Derefter gives teksterne videre, og alle når at skrive tre tekster, som en del af to forløb bestående af hver tre tekster. I det ene forløb, skriver man den indledende- og den afsluttende tekst, i det andet skriver man kun den midterste tekst.
Her er en tekst, som Ryan skrev, det startede med at han fik et P-kort at skrive ud fra, men her har han fået en anden tekst tilbage, som han svarer på:

Ryan:
Da jeg tager den første bid, lukker jeg øjnene, ligesom de andre. Mor har igen tryllet i køkkenet.
Hvad de andre ser for deres øjne, ved jeg ikke. Jeg oplever igen det øjeblik, der var mit og kun mit. Det øjeblik, da skuddet falder, dyret falder, og tankerne i mit hoved netop var faldet på plads.
Jeg oplever et øjebliks total nydelse, da jeg smager på et stykke grillet, saftigt, mørt og lækkert stykke dyremørbrad. En oplevelse for de få. Jeg genoplever et andet øjebliks total nydelse. Følelsen af skuddet der sad som det skulle. Følelsen af at kunne se, at dyret ikke havde set mig.
Følelsen af, at jeg, uden at skulle tænke over det, har noteret mig hvor vinden kom fra.
Følelsen af at alt falder sammen, som det skal.
Det er en oplevelse for de få.
Det er en oplevelse for de priviligerede.
Det er derfor, jeg elsker jagt.


Frank beder os alle sammen om at sige et dyrenavn til personen til venstre for os. Med udgangspunkt i det dyrenavn, skulle vi skrive en fem-linjers tekst, hvor vi beskrev vores genstand, som om vi var det dyr, som var blevet os pålagt.

Sternberg: Beskrivelse af en PC-mus som om, jeg er en ko

På min mark
lader jeg gerne
mus græsse
Det klikker for lidt
i skovbunden


Frank Langmack: Grip – guitar

Spejler mig i guitarens blanke overflade
Strengenes vibrationer under mine kløer
forvrider billedet til sangen toner ud
Der er musikanten
- hold kæft, hvor er jeg grim!


Da skriveriet er overstået, bydes vi på kaffe, fire slags ost, hjemmebagt brød igen, og dertil hjemmebagt kanelkage med chokoladeovertræk.

Det har været en dejlig aften i Vejle Ådal og når, der er tid vil vi komme med flere teksteksempler. Vi er igen udmattede. Det tager hårdt at være på og skrive på engang. Vi kører afsted, med tanker, der går i tusind retninger, for at overnatte i en lille campinghytte i Egtved.

--

Egtved Camping i morgenregn!

2 Comments:

Send en kommentar

<< Home