JEG TALER IKKE TIL DIG - DU TALER IKKE TIL MIG

7.4.06

Dag 1 Dagens gang

Sternberg skriver:
Besøget hos farmerbloggeren, er meget anderledes end, hvad vi tidligere har prøvet – og især i forhold til, hvad vi har lavet i forbindelse med projekter, som med det samme, har villet noget med en større offentlighed. Dette møde er lukket for offentligheden – javel, men med udsendelse af pressemeddelelse, opslag på hjemmeside og det hele.

Et møde i et privat hjem, overfor et menneske vi ikke kender. Hvad skal der ske? Skal vi optræde? Vi sætter os i stedet ned, og spiser wienerbrød, og drikker kaffe sammen.

Vi bliver enige om, hvad det egentlig er, som vi skal foretage os. Jeg giver ham to dagblade – dagens københavnske Metro Express og dagens Metro Skåne. Frank giver ham en fancy pandebåndskasket i uld ... hvad hedder den slags? Han ser sig omkring, og giver mig dagens nummer af avisen, Effektivt Landbrug - lidt derefter får Frank et nummer af magasinet, Landbo-ungdom. Vi skal skrive sammen – alle tre. Vi skriver hver især en tekst, på baggrund, af det, som vi har fået. Derefter skriver vi alle tre noget, med udgangspunkt i det, som de to andre har skrevet. Skriveseancen slutter med, at vi læser vi op af vores tekster på skift, og taler om, hvad det er, som vi har skrevet, og hvorfor. Meget afslappet på en måde, men samtidig meget intenst – vi har ikke meget tid.



Da skriveriet er overstået, tager han os, med bil og hund, ud på en roemark. På vejen ser vi nogen af de mange juletræer, som han dyrker. Vi spejder, med kikkert, efter hjorte – lad mig lige sige det helt klart: VI STÅR PÅ EN ROEMARK! Frank har inden den lille udflugt, da han bliver spurgt, valgt at låne et par gummistøvler – undertegnede registrerer det slet ikke, da jeg bliver informeret om den mulighed. Mine sko er derfor ikke længere hvide, hvor de plejede at være det, og i min side af vores bil, ligner det derfor, at et beskidt dyr har fundet hvile på gulvet. Roemarken er således med os hele vejen.



Nogle af roerne har hjortene spist af. De må altså have været, hvor vi står nu. Det er så her, at mange af hans naturobservationer foregår. Det er småmudret på marken, og kraftig blæst.(Frank erindrer fra sin avis ”Der er blæst om landdistriktsmidlerne”.)

Besøget slutter af med, at vi smager Kålrabimos, og Frank optræder for farmerbloggeren og hans drenge. Mine tekster fra andre sammenhænge, må han få læst en dag, han får tid. Vi må videre.

Om aftenen har Frank en aftale med Ollerup Seminarium om at optræde. Vi får god mad, Frank viser, hvad han kan, og jeg gæsteoptræder med lidt tekster nede blandt bordene – et kort ping pong-forløb – og Frank fortsætter. Bagefter spiser vi noget mere mad, og ser, hvordan sidste aften på et Ollerup-kursus forløber. Endnu en verden.



Varme og god mad i Ollerup!

2 Comments:

  • så spiste i sq lige mine kålrabier, at i ved det.
    velbekomme og sjovt at kigge forbi via farmeren. jeg kigger igen.

    By Blogger Regitze, at 16:45  

  • Jeg læser også lidt i din blog sommetider. Sjovt, at det var dine kålrabi vi fortærede.

    By Anonymous Anonym, at 09:48  

Send en kommentar

<< Home